Historien bag Munke vvs

Hvis vi starter med nutiden, så drives virksomheden af Lasse Ringstrøm og Michael Munkholt, som begge er partner i virksomheden og tilsammen udgør 100% af ejerkredsen.
Sammen driver de Munke VVS. De har begge været i virksomheden i mange år, og det var et naturligt valg at det var Michael og Lasse, der skulle drive den nu 2. generation videre. 
Torben Munkholt og hans hustru Jonna Munkholt har startet virksomheden i 1974 og helt frem til 2018, hvor de nu har givet faklen videre.

Mere end 45 års erfaring.. 

Der er ikke mange vvs installatører, der kan sige at de har 45 års erfaring! Derfor er vi stolte af vores aner og den lange erfaring, som vi i dag kan tilbyde vores kunder. 
Helt tilbage i 1974 var Torben og Jonnas hovedforretning Oliefyr service. Mange kan stadig huske deres Slogan den dag i dag: " Svigter fyres flamme, kommer Munke med det samme". Torben Munkholt har drevet Munke vvs helt frem til år 2018, og har nu givet faklen videre. Torben er dog stadig en del af holdet, da han dagligt kommer på kontoret og hjælper til.


Hvorfor hedder i Munke vvs?

 Ja, det er der flere, der har spurgt ind til. Det har ikke noget at gøre med religion, men som du måske har opdaget, så stammer det fra Torben Munkholts efternavn, eller måske nærmere hans øgenavn som ung. I hans unge år blev Torben kaldt Munke. Der stammer navnet fra, og det har hængt ved i alle 45 år, som Torben har drevet virksomhed. Blandt medarbejdere imellem, så kalder vi vores kontor for "klosteret", men det er er en helt anden snak :) 

Et stærkt hold med stor kompetence

- og mere end 45 års erfaring!

Vores speciale indenfor VVS er totalrenovering af badeværelser, hvor vi står for alt, fra start til
slut. Men skal du blot have pakket din vandhane eller have ny varmvandsbeholder, ja så er det også os. 
Kort og godt. Vi laver alt VVS - stort som småt.

Munke VVS og Blik startede i år 1974 som et enkeltmandsfirma, der udelukkende lavede oliefyr.

Siden hen har vi lavet navneforandring 3 gange, dog i det små.
Det startede med Munke VVS og Oliefyr ApS. Derefter Munke VVS Blik og Oliefyr ApS og i 2004 blev virksomheden et A/S ved navn Munke VVS og Blik A/S.

Torben Munkholt
Aut. VVS-installatør
Stifter af Munke VVS og Blik i 1974.

Nøgle personer i Munke VVS

Torben Munkholt
"Mister Munke"

Torben Munkholt grundlagde Munke vvs & Oliefyr tilbage i 1974 sammen med sin kone Jonna Munkholt. De har sammen drevet virksomheden helt frem til 2018. De har sammen to sønner Martin & Michael Munkholt som begge er udlært vvs montører. De har været til og fra virksomheden siden. Idag er Michael Munkholt en af ejerne af Munke VVS.

MIchael Munkholt   
" Partner af Munke vvs og søn af Torben Munkholt"

Michael Munkholt er søn af Torben og Jonna Munkholt. Han er den yngste af de to sønner ( Martin og Michael). Michael har boet i Tranbjerg hele livet og er uddannet vvs og blikkenslager tilbage i 1999. Michael har siden 2007 været medejer af familievirksomheden Munke vvs, og i 2018 overtog han sammen med Lasse Ringstrøm 100% selskabet. 

Lasse Ringstrøm
" Partner af Munke VVS "

Lasse Ringstrøm har siden 2011 været en del af holdet på Munke vvs. Lasse er det der hedder en teknisk vvs installatør, da hans speciele er fejlfinding og tekniske installationer. I 2018 overtog Lasse sammen med Michael 100% af Munke vvs og de to driver i dag selskabet i fællesskab. Lasse blev udlært i 2000 og har siden sin læretid arbejdet med VVS.

Du må meget gerne give os din anbefaling.
Google anmeldelser: Google anmeldelser.

Trustpilot anmeldelser: Trustpilot

En virksomheds kreditrating er et udtryk for dens kreditværdighed og evne til at overleve. Ratingen er udregnet ud fra en matematisk algoritme, som er baseret på flere end 2.400 beslutningsregler.

Vi støtter et godt formål
i år har vi doneret penge til Børns vilkår, samt sponsorater til vores lokal samfund. Vi ønsker at hjælpe med til at gøre en forskel